Mistik er en forsamling af og for kunstnere, kulturarbejdere, venner og drømmere, der arbejder for at udgive, kuratere, samle, arrangere og skabe rum for eksperimentelle udtryk og formater i det underlige randområde, som er tekst og skrift.

Mistik er mystik og mistakes. Mistik er bestik og bistik. Mistik er fnis og miw. Mistik er miss og mist. Mistik er flakoner med urtidshyl og hyacintdråber. Mistik er ikke at give en fuck og at give en udover det sædvanlige fuck.

Mistik er i denne virkelighed og fra en anden virkelighed, selvom begge gør os gale. Mistik er circlusioner og et sprog, der vil røre og blive berørt og få lov at være i fred.

Mistik kan lide ord som bliss, mess, glitch, dust. Mistik er en helt oprigtig tro på klippernes sjæl og teenageværelsets revolutioner.

Mistik er et liv dedikeret til at lave smukke billeder, for der er intet andet vi kan gøre, udover at elske og gå på gaden så meget vi kan, det er jo klart. Mistik er visheden om, at poesi, at en enkelt linjes vibrationer, kan ændre liv.

Mistik er ven af svaleurt og bror af længslers uldne dyne. Mistik er skyggesøster af byens ovale relief og hjorte på nattens asfalterede veje. Mistik er gavtyv og stjernesyge. Mistik er barokt barn og skovbundes syretrip. Mistik er ven af bladenes raslen og du som holder mig i hånden. Mistik er elverkongens mareridt og pige på kantstenen, ør af løfter.

Vi er alle kunstnere, poeter, veninder, sammensvorne, borgere, arbejdere, posere, oversættere, redaktører og formgivere, og i erkendelsen deraf vokser værkerne frem. Vi ved, der er så meget, der gror! sommerfugletræets opdyrkede venten i haven! tidseldatteren! flodbrødrene! Vi har alle angst, men prøver at være modige.

Vi er en forsamling af muldsøstre, og her er plads.

Vi lever under broerne. I køkkener og skolegårde. I venteværelser og forsamlingshuse. Vi har ikke al tid i verden.

Vi tror ikke på kalendertidens ensformige rallen gennem kroppene.

Men!

Men!

Men!

Vi tror på vilde hjerter, på mælkebøtter og beskeder der bæres frem.

Vi har fedtcreme til vinterhænder og eyeliner til den grønne horisont.

Vi har flossede skuffedigte og støv fra en lilje til at antænde en brand.

Vi har plastikposer til at fange morgenlys fra åbne vinduer.

Vi er her for at lade billederne leve og skyde og dryppe.